DEN FØRSTE SKOLEORDNING I HAFSLO

DEN FØRSTE SKOLEORDNING I HAFSLO

VED JON LABERG

ALLEREDE i Christian den femtes lov (1687) gives en bestemmelse, der paa en maaate paabyr skoleundervisning.

Det heter nemlig at paa landet «skulle presterne med sognedegnene eller deres substituter undervise ungdommen i børnelærdommen og det saa forskaffe, at hvad om søndagen ei kan forrettes, dertil en anden dag i ugen bestemmes, saa tidt som efter hvert sogns eller annexes leilighed muligt skee kan».
Det sier sig selv, under norske forholde, hvor der i hvert prestegjeld kunde være op til 5—6 sogne, kunde en bestemmelse som den her anførte faa liten betydning.

Det hele indskrænket sig vist nok til, at presten og degnen efter gudstjenesten og ellers en gang imellem foresa en del katekismestykker, som de tilstedeværende gjentok saa ofte indtil det meste hang fast som en i hukommelsen fastspikret ramse.

Forutsætningen var forøvrig at forældrene selv skulde gi den første undervisning, „indtil de av presten eller degnen rettes i, hvad der tilforn ikke var vel fattet og ydermere i Luthers forklaring kunde undervises. I en kongelig forordning av 23/1 1739 gik man et skridt videre, idet der fastslaas en ordning med lønnede lærere, heriblandt ogsaa prestegjeldets degn eller klokker. Denne forordning møtte imidlertid saa almindelig uvilje og motstand, at den, ialfald for Norges vedkommende, i virkeligheten blev ophævet.

Derimot kom der under möte mai 1741 en ny forordning, der vistnok fastholder kravet om en ordnet skoleundervisning, men som samtidig indeholdt bestemmelser om, at menigheterne selv som de, der «bedst kjendte distriktets situation» skulde ha et ord med angaaende ordningens gjennemførelse.

Saaledes skulde hvert prestegjeld ha sin egen skolekasse og 4 mænd av hvert prestegjeld samt lensmand, foged og sogneprest skulde indkaldes for sammen med amtmand og prest at træffe bestemmelse om skolevesenets ordning.

Utover høsten 1741 blev der da i anledning av, den kgl. forordning holdt møter i samtlige landets prestegjeld. For Sogns vedkommende lededes møterne av foged Annanias Christoffer Harberg og povst Anders Daae.
Fra disse møter er opbevaret protokolutskrifter, og av disse skal nedenfor gjengis det vesentligste vedkommende møtet holdt for Hafslo prestegjeld.

Møtet holdtes den 16de oktober 1741 i Solvorn hos gjestgiveren Ludvig Nitter. Foruten foged og provst møtte sogneprest til Hafslo, Christoffer Munthe, og istedetfor stedets lensmand Jens Nilsen Hess, der var syk og sengeliggende, den dannemand Peder Andersen Marem.
Endvidere møtte som repræsentanter for menigheten. For Hafslo hovedsogn Knut Hauge og Ole Kvam, for Feets anneks Ole Olsen Lie og Torsten Knudsen Jordanger. For Jordanger anneks Erik Johannesen Tørvi og Jakob Opheim, og for Solvorn og Urnes' anneks Jørgen Urnes.
Desuten var tilstede proprietær Jens Bugge.

Efterat en til foged Harberg stilet skrivelse fra stiftsbefalingsmanden var oplæst, blev sognepresten og de øvrige fremmøtte tilspurt «hvorledes og paa hvad maate de tjenligst saavel for ungdommens nytte til bedste undervisnings erholdelse i deres kristendom, som til mindste tyngsel for prestegjeldets beboere fandt raadeligt skolevæsenets indrettelse at foreslaa efter prestegjeldets situation og beboernes vilkaar. Som svar herpaa fremla sognepresten og de øvrige fremmøtte et skriftlig forslag, der lød saaledes:

Høigunstige øvrighed!

I allerunderdanigste følge den kgl. allernaadigste udgangne forordning av dato 5te mai 1741 angaaende skolens indrettelse og skolevæsenets bestandige fastsættelse overalt paa landet i Norge udi et hvert prestegjeld, have vi samtlige almue udi Hafslo prestegjeld med vores sogneprest overlagt og forenet os - dog til mere høie øvrigheds approbation - hvorledes og paa hvad maade skolevæsenet kan vorde fastsat til vores ungdoms fornødne undervisning i deres saligheds sag, og mindste byrde for os som prestegjeldets beboere, samt bekvemmeligst efter stedets beskaffenhed, nemlig:

1.
Nogen fast staaende skole kan ikke formedelst prestegjeldets store vidde og ubekvemme situation blive til nogen nytte indrettet; men i dens sted ungdommen ved omgaaende skolemestre efter indelinger undervist. Til hvilken ende vi finde fornøden at 5 skoleholdere bliver beskikket. Hvortil foreslaaes følgende:

I Hafslo hovedsogn klokkeren Peder Sørensen (Grinde), som derfor ei mere udi viss løn kan tilstaaes end 10 rigsdaler av skolekassen.
Og til den skolemester i 2den del av hovedsognet foreslaaes Anders Johannessen, gammel soldat.
Udi Feets og Jordangers annekser Jonas Pettersen Kiempe og udi Urnes og Solvorns annekser Joen Johannessen Dalen.
For Veitestranden, som sorterer under hovedsognet og ikke av forbemeldte Anders Johannessen kan betjenes, foreslaaes Anders Ottesen Kierlingnes.

Hver av disse nyder derfor aarlig av skolekassen efter øvrighedens forefindende mod at de vores ungdom forsvarlig underviser, og nyder de, foruden forestaaende visse belønning, for hvert av de formuendes børn, som de underviser, 3 ort danske og ei videre uden hvad nogen godvillig kunde ville give.

2.
Klokkeren Peder Sørensen har for sin livs tid lovet at forunde skolebørnene hus til informationen, saa mange som dertil kan komme, uden videre betaling end allerede er tilstaaet, men efter hans død skal vi derom med hans successor (etterfølger) akkordere.

3.
Til denne skolekasse lover vi hver for sig aarlig at erlegge av hver løb 4 skil. og tjenere av hver rigsdaler de nyder udi løn aarlig 2 skil., hvad enten de ere soldater eller bønderkarle, drenge eller piger.
Husmænd og inderster takseres aarlig efter deres vilkaar, saa og handtværksfolk om nogle findes.

4.
Til samme indkommer at oppebære foreslaaes udi Hafslo hovedsogn Ole Kios, for Feets og Jordangers annekser Asbjørn Sviggum og for Solvorn og Urnes Halvor Rasmussen Urnes, hvilke sig forordningen av 5te mai 1741 allerunderdanigst efterretlig holder.

I det øvrige indlades alt til nærmere høie øvrigheds approbation. Det saaledes av samtlig almue er overlagt og indgaaet testeres av os underskrevne paa egne og den øvrige samtlige almues vegne.

Hafslo prestegaard den 12te okt. 1741.
Peder Andersen Mareim. Ole Olsen Lie. Jakob Nilsen Opheim. Knut Olsen Haugo. Ole Østensen Qvam.
Erik Johannessen Tørvi. Jørgen Andersen Urnes.

I henseende til det mig allernaadigste andbetroede Hafslo prestegjælds situation og beboernes leilighed kan jeg med sandhed attestere, at skolevæsenet ikke paa bekvemmere maade end anført kan blive fastsat, som dog til nærmere høie øvrigheds approbation indstilles.

Actum ut supra. C. Munthe.

Forslaget blev i alt væsentlig approbert.

Med hensyn til lærernes løn blev vedtat følgende:
Fast aarlig løn for klokkeren 10 rigsdaler, for de øvrige 2 rigsdaler. «Herforuden nyder de og for hver av de formuendes børn, nemlig for at lære dem at lese A.B.C.bogen og Lutheri liden Chathecismum udenad 32 skill. danske og for Chathechismi Forklaring 16 skil. danske. Vil ellers nogen lade sine børn tillige lære at regne eller skrive, da nyder skoleholderen derfor 2 til 4 skil. danske ugentlig, og for de unge folk som behøves at bekræftes eller øves udi deres læsning eller hvad de forhen har lært, og derfor tvende gange om ugen sig til information udi skolen bør indfinde, nyder skoleholderen av en karl 16 skil. danske og av en pige eller dreng 8 skil. aarlig og ei videre, dog ei hermed ment, hvad nogen godvillig skoleholderen kunde ville forunde eller give».

Skolen skulde holdes i tiden fra mekeli til paaske, og der skulde øves strengt indseende med, at børnene ikke uten gyldig grund forsømte skolen.
«Til fornødne bøger for fattige barn betales aarlig av skolekassens indkommer 2 rdl. eller mere om det fornødiges og skolekassen kunde tilstrække».

«Hvad sig skolernes inventariet angaar, da bliver det fornøden, at klokkeren Peder Sørensen eller hans efterkommer dermed forsynes efter i henseende om nogen av almuen ville lade sine børn foruden børnelærdommen lære at skrive og regne. Men hvad sig de omgaaende skoleholdere angaar,da forsynes enhver av dem av almuen med en av Veisenhuuses Huspostiller, hvorudi de paa søn- og helligdage, naar ingen prædiken der holdes, kan læse».

«Efter prestens anordning beskikkes i hvert bygdelag eller paa hver stor gaard en forstandig og skikkelig mand, som kan have nøie indseende med, at søn- og helligdage vorder helligholdet og ei enten med arbeide, reiser, dansen og drikken eller vaagestuer etc. vorder vanhelliget og overtraadt; men alle og enhver paa visse steder udi bygdelagene samles for at forelæses den indfaldende evangeliforklaring og tillige synge de tilhørende psalmer.
Naar saadant forsømmes eller og sabaten saaledes som ovenmeldt eller i andre maader vorder overtraadt, da skal den av presten anordnede mand forseelsens beskaffenhed og de skyldiges navn straks for presten angive, som da sig dermed ifølge forordningen forholder, paadet de vedkommende kan vorde aktionerede, og mulkterne udi skolekassen leverede».
De av almuen vedtagne ydelser til skolekassen blev beregnet til ialt 20 rdl. aarlig.

Hertil kom bidrag fra sogneprest Munthe: 1 rdl.
Sr. Christoffer Lemvig 2 ort.
Sr. Ludvig Nitter 1 ort.
Sr. Lars Nitter 1 ort.
Peder i Marifjæren 8 skil.

Skoleskatten skulde opkræves inden hvert aars mekeli og leveres til sognepresten. Regnskapet skulde mot en aarlig godtgjørelse av 2 rdl. føres av klokkeren, «eftersom bønderne ei selv forstaar dem at skrive». Skatteopkræverne skulde derimot være fritat for al skysspligt det aar, de fungeret som opkræver.
Sognepresten hadde at «føre nøie indseende med skoleholderne, hvorledes de ungdommen udi deres børnelærdom underviser paa det strafskyldige kan vorde anseet».
Hovedsognet skulde i skoletiden forsyne skolen med brændsel, men de «omgaaende» skoleholdere skulde hos distriktets opsiddere nyde «fornøden underholdning og hus hos hvor efter andel og saaledes som de derom aarlig bedst med prestens forevidende kan forenes».

Efterat alt saaledes av møtet var bestemt og vedtat, blev de vedtagne bestemmelser oplest for den tilstedeværende almue, som erklærte «at den i alle maader var fornøiet med hvis (hvad) nu er fastsat og forrettet, anseendé at samme i alt til deres lettelse og største nytte for ungdommen hensigtede».